Vilkår og betingelser

Priser og fakturering

Alle priser er ekskl. moms. Evt. transporttid faktureres til en timepris på DKK 700.- ekskl. moms.
Evt. udgifter til transport og rejse, herunder ophold og fortæring, samt evt. leje af lokaler eller udstyr viderefaktureres separat ifølge aftale.
Med mindre andet er specifikt aftalt, faktureres kunden for 50% af opgavens beløb ved accept af tilbud, og de resterende 50% ved fuldførelse af godkendte tilbud.
Kunden er uanset årsag til eventuel opsigelse af ordre forpligtet til at betale det fulde beløb, med undtagelse af at:

- ordren annulleres mere end 2 uger før igangsættelse af produktion betales 50% af den samlede pris.
- ordren annulleres mere end 1 uge før igangsættelse af produktion betales 75% af den samlede pris.

 

Tilbuddets vilkår

Tilbuddet er gældende efter godkendelse pr. mail, underskrift eller ved mundtlig aftale.
Tilbuddet beregnes ud fra de oplysninger, som Wisholm DATA har haft kendskab til under udarbejdelsen af tilbuddet.
Såfremt der dukker nye oplysninger eller opgaver op, eller nuværende opgave udvides, tages der forbehold for en revideret tilbudsberegning eller merpris.

Tilbuddet indeholder ét design- eller videooplæg med to korrekturgange, med mindre andet er specifikt aftalt.
Såfremt der ønskes yderligere oplæg på design- og/eller video, eller yderligere korrekturgange, aftales prisen for dette separat.

I en korrekturgang foretages udelukkende mindre ændringer i designforslaget.
Ændringer ud over de aftalte korrekturgange faktureres efter tidsforbrug og kun efter nærmere aftale.
Tilbuddet er gældende i tre måneder fra tilbuddets dato.

 

Materiale

Evt. video, animation, fotos og/eller eksisterende illustrationsmateriale, som skal anvendes til udarbejdelsen af opgaven, skal leveres
digitalt og færdigbehandlet til Wisholm DATA forud for opgavens start. Leveres materialerne i en tilstand, der kræver efterbehandling såsom
scanning, fritlægning, rentegning, farvekorrektion eller lignende, vil dette (ifølge aftale med kunden) blive faktureret oveni det originale tilbud.
Evt. udgifter til tredjepart i forbindelse med dette arbejde vil blive viderefaktureret separat.

Ved forsinkelse i levering af materiale i forhold til de aftalte leveringstidspunkter tages der forbehold for, at Wisholm DATAs deadline kan rykke tilsvarende.

Wisholm DATA kan ikke drages til ansvar i forbindelse med fejl eller mangler i tredjeparts arbejde og ydelser, eller i nogen software eller hardware.
Wisholm DATA kan heller ikke drages til ansvar i forbindelse med forsinkelser i leveringen hos tredjepart eller for konsekvenserne af dette.

Wisholm DATA kan heller ikke drages til ansvar i forbindelse med fejl, mangler eller forsinket levering, som skyldes manglende information,
rettelser eller godkendelser fra kunden eller tredjepart.

Med mindre andet er specifikt aftalt, må færdigt udarbejdet materiale først anvendes/offentliggøres, efter indbetaling af det fulde fakturabeløb har fundet sted.

 

Rettigheder

Alle udarbejdede videoer, animationer, billeder/illustrationer, hjemmesider, softwaresystemer og grundmateriale
samt arbejdsfiler mv. ejes af Wisholm DATA eller af en evt. involveret tredjepart, med mindre at materialet er leveret af kunden selv.
Her kan f.eks. være tale om fotos, illustrationer, rentegnede logoer/elementer, designforslag, 2D/3D animationer, råklip, idéoplæg, manuskripter,
kildekoder, udviklingsværktøjer, indsamlet data og færdigt design, tekster, færdige film mv.

Samtlige rettigheder hertil, herunder ophavs-, foto-, patent-, design- og varemærkerettigheder, tilkommer Wisholm DATA,
dog med respekt af de til enhver tid gældende lovmæssige regler.

Wisholm DATA har således den fulde adgang til udnyttelsen af ovennævnte produkter/frembringelser.
Arbejdsfiler og grundmateriale kan ikke frikøbes medmindre andet er aftalt.

Af tredjeparts materialer kan der f.eks. være tale om diverse design-, billedbehandlings-programmer og andre programmer og tekniske værktøjer, kildekoder mv.

Hvis ikke andet er aftalt mellem Wisholm DATA og kunden, vil Wisholm DATA komme med et passende oplæg på royalty-free musik og lydeffekter.
Maximum to forskellige musikoplæg per produktion uden yderligere fakturering.

I tilfælde af musikvideoer eller hvor kunden selv leverer musikken, fraskriver Wisholm DATA sig alt ansvar for evt. krænkelse af ophavsret.
Læs mere om brug af musik i din video, samt hvordan du kan opkræve ophavsretten til din musik på KODA og GRAMEX (bemærk at der er forskel på disse to).

Wisholm DATA forbeholder sig ret til at bruge kunden som reference på websitet, sociale medier,
tryksager og i forbindelse med markedsføringsaktiviteter, med mindre andet er aftalt.

 

Ansvarsfraskrivelse

Hvis Wisholm DATAs arbejde på nogen måde forvolder indirekte formuetab, kan Wisholm DATA ikke holdes til ansvar herfor.

 

Fortrolighed

Wisholm DATA accepterer, at enhver viden om samarbejdspartnere/kunder – det være sig af økonomisk, organisatorisk eller personlig art – er fortrolig information
og derfor underlagt tavshedspligt. Dette gælder ikke for oplysninger, som er almindeligt tilgængelige for offentligheden, som opnås fra en tredjepart eller
som Wisholm DATA selv udvikler uden brug af samarbejdspartners/kundes oplysninger. Ligeledes er oplysninger, som skal udleveres til opfyldelse af lovmæssige forpligtelser, undtaget.

Wisholm DATAs samarbejdspartnere/kunder accepterer samme betingelser over for Wisholm DATA.